1. Karakterisér modsætningen mellem Huus og Bai, som den udfolder sig fra starten af kapitel 2.
I starten af kapitel 2 fremstilles Huus hårdtarbejdende og stærk ”Medens Fru Bai gik til og fra og dækkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede Sækkene i Godsvognene” (s. 26, l. 1-2). Huus karisma kommer blandt andet til udtryk i beskrivelsen om Maries syn på Huus: ”Marie pige sværmede for Huus og gik altid og talte om han ved sit Arbejde. Hun blev aldrig færdig ved hans Fortrin. Og det sidste var altid: - Og saadan en Røst han har…” (s. 26, l. 5-8). Der er altså flere kvinder, der finder ham attraktiv og behagelig.
Katinkas syn på at have Huus i hjemmet: ”Hyggen kom ogsaa med Huus…” (s. 26, l. 16-20), Katinkas syn på Bai i hjemmet: ”Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene” (s. 26, l. 23).
Katinkas syn på samtaler med Huus: ”Huus havde interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede…” (s. 26, l. 30-31). Katinkas syn på samtaler med Bai: ”Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som om der stadig var nyt at faa at vide…” (s. 26, l. 34-36). Katinka er fascineret over Huus’ fælles interesse i ting og viden hverken hende selv eller Bai besidder.
2. I juleaftenscenen tilspidses en række modsætninger, og nogle persontegninger bliver tydeligere. Hvad er de vigtigste elementer i juleaftenscenen?
Afbildning af Bai: ”- Skaal min go’e Bentzen – det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han. Han blev ved at fylde i.” (s. 32, l. 13-14) – drikker meget.
Tydeliggørelse af Katinkas undertrykte følelser for Huus: ”Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen have tænkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden. Hele tiden.” (s. 33, l. 34-36).
Juletræet: Frøken Jensen fortæller sin ulykkelige kærlighedshistorie til Katinka: ”Det var en ganske simpel Historie om en Kærlighed, som ikke var blevet gengældt. Hun havde troet, det var hende, og saa var det hendes Veninde” (s. 34, l. 3-5). I takt med, at historien ender ud i gråd får Katinka en ubehagelig og uhyggelig følelse omkring det snart udbrændte juletræ: ”Katinka slap Frøken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Træ.” (s. 34, l. 21-22).
Katinkas undertrykkelse: I og med hun tænker meget på ham, kunne det ikke bare være fordi hun godt kan lide ham? Hvor fra har I at det er undertrykkelse?
1. Hvorfor afholdes nytårsfesten i præstegården? Det hænger åbenbart sammen med den funktion præsten og præstegården har på egnen. Det er det traditionelle samfund, hvor præsten er den der stadig har den største autoritet. Indbyggerne i byen vælger at holde deres nytårsfest i præstegården, eftersom den ofte kommer til at fremstå som et midtpunkt i den lille by. Præstegården er på samme tid med til at binde byen sammen. Den fungerer som midterpunkt eftersom præstegården også er centrum for det kulturelle liv i byen. Der lever ikke så mange veluddannede mennesker i den lille by, og derfor har præstegården fået rollen som kultur i det lille samfund. Under nytårsfesten i præstegården bliver der afholdt nogle forskellige lege, som skal gøre aftenen mere underholdende. Den første leg gæsterne i præstegården leger hedder Ordsprogsleg. Legen går ud på at klæde sig ud og udfører en form for skuespil; ”Frøken Agnes spillede tyk mand i husmandens benklæder og bagefter grønlænder med Katinka til grønlænderkone”, (s. 38 ll. 7-8). Under legen danser man også, hvilket giver folkene en undskyldning for at komme tættere på hinanden og det modsatte køn. - Der er dog ikke, til at starte med, mange mænd med til at lege Ordsprogsleg. De fleste af mændene sidder i et andet rum og spiller kort. I mændenes er spillene lidt mere seriøse.
2. Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene?
- Der er en seksuel undertone i alle legene. De legede en leg hvor de skulle kysse hinanden, for at komme tæt på hinanden. Den anden leg var ”ordsprogsleg”, hvor de skulle spille forskellige roller. De leger blindebuk, hvor Katinka fanger Huus.
3. Giv en karakteristik af Katinka og Huus under legene. Hvilken bevidsthed har de på dette tidspunkt om deres kærlighed, og hvordan kommer denne bevidsthed til udtryk?
- Huus er mere bevidst om det end Katinka, og de kysser ikke hinanden, da Huus mener at det vil være for åbenlyst. De er meget afslappet ind til de står i en situation hvor de kunne blive afsløre, så de prøver t skjule at der er en gnist mellem dem.
4. Gennem de forskellige lege udtrykkes miljøets forhold til det kropslige/ det seksuelle. Prøv at karakterisere den åndelige (kulturelle og politiske) bevidsthed i byen gennem en karakteristik af den hjemvendte student og folks reaktioner på hans tale om Brandes.
- Miljøet skildrer et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle. Ulykkelige ægteskaber, forbudt kærlighed og et tydeligt skæl mellem mænd og kvinder, danner ramme for den lille by og dens indbyggere. Byens samlepunkt lader til, at være Bais togstation, dog rejser få (hvis overhovedet nogen, med undtagelse af søstrene Abel) til og fra byen. I denne historiske tid, var især kirken i centrum. Dette udspiller sig også tydeligt i det lille lokale miljø, hvor præstens ord altid er det sidste og præstefamiliens hjem er samlested ved højtider og festlige lejligheder. Præsten gøres dermed den største autoritet i det lille samfund. Bred politisk-, kulturel- og videnskabelig forståelse er heller ikke udbredt blandt folkene, i den lille landsby. Dette ses især i stykket, hvor Studenten vender hjem ”Jeg kalder hele retningen den ægteste frugt af vor mægtige Brandes… Af aandsfriheden. – Brandes, det er jo ham jøden, siger frøken Helene. Der er ikke blevet anden forestilling tilbage om ”åndsfriheden” – på møllen” (s. 41, l. 17-21). Georg Brandes var på dette tidspunkt et velkendt litterær kritiker, der i dag betragtes som det moderne gennembruds fader og blandt andet kendt for ordene ”Gud er død”. Det er altså kun studenten fra København, der kender til den litterære revolution der er ved at ske uden for det lille lokal samfund.
5. Giv med udgangspunkt i spørgsmål 1-4 en samlet karakteristik af det miljø romanen udspiller sig i. Giv også en karakteristik af centrale karakteristika ved de mennesker som lever her.
- Hvorledes skal Katinka placeres/bestemmes i forhold til det miljø, hun lever i? Byens miljø minder om et typisk småt landsbymiljø. Sladderen går rundt og alle ved alt om hinanden. Byen er meget lukket og gammeldags, der er ingen kontakt til omverdenen og præsten styrer samfundet. Præsten styrer samfundet da han har bedst kendskab til omverdenen, fordi han får gæster som ikke er fra byen. Som følge af at samfundet er lukket, har indbyggerne også en del tilfældes, de er alle ulykkelige. For eksempel er Katinka og Huus ulykkelige, fordi de har følelser for hinanden, men de kan ikke få hinanden. Agnes Linde lider samme skæbne som Katinka og Huus. Frøken Jensen er ulykkelig, fordi der ikke rigtig er nogle som har kunnet lide hende, og Bai er ulykkelig , fordi hans kone ikke vil være sammen med ham. Miljøet er også karakteriseret af at skæbnen bestemmer over indbyggerne. Katinka gifter sig med Bai, da Katinkas veninde sagde at de passer godt sammen, hun gifter sig ikke af lyst. Kvinderne havde ikke så mange friheder, og var nødsaget til at blive hos sin mand, hvorimod mænd havde mere frie tøjler, f.eks. Bai som er utro med flere forskellige kvinder. Katinka kan derfor ikke komme ud af ægteskabet med Bai, fordi samfundet ikke tillader det.
6. Hvilke centrale temaer behandler Bang i denne scene? - Forfatteren Herman Bang belyser nogle forskellige centrale temaer i nytårsscenen. Temaerne som er mest centrale i nytårsscenen er kærlighed og venskab. Dette ses, da Ida-Yngst flirter med løjtnanten. Der er også ulykkelig kærlighed i scenen, da Huus er forelsket i Katinka. Men Katinka ikke viser sine rigtige følelser overfor ham. Et andet tema i scenen er venskab samt fællesskab. Da alle i nytårsscenen er venner og hygger sig sammen til festen, mens de leger forskellige lege.
1. Karakterisér modsætningen mellem Huus og Bai, som den udfolder sig fra starten af kapitel 2.
SvarSletI starten af kapitel 2 fremstilles Huus hårdtarbejdende og stærk ”Medens Fru Bai gik til og fra og dækkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede Sækkene i Godsvognene” (s. 26, l. 1-2). Huus karisma kommer blandt andet til udtryk i beskrivelsen om Maries syn på Huus: ”Marie pige sværmede for Huus og gik altid og talte om han ved sit Arbejde. Hun blev aldrig færdig ved hans Fortrin. Og det sidste var altid: - Og saadan en Røst han har…” (s. 26, l. 5-8). Der er altså flere kvinder, der finder ham attraktiv og behagelig.
Katinkas syn på at have Huus i hjemmet: ”Hyggen kom ogsaa med Huus…” (s. 26, l. 16-20), Katinkas syn på Bai i hjemmet: ”Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene” (s. 26, l. 23).
Katinkas syn på samtaler med Huus: ”Huus havde interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede…” (s. 26, l. 30-31). Katinkas syn på samtaler med Bai: ”Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som om der stadig var nyt at faa at vide…” (s. 26, l. 34-36). Katinka er fascineret over Huus’ fælles interesse i ting og viden hverken hende selv eller Bai besidder.
Huus er altså interesseret i de "små ting". Hvad er Bais interesse?
Slet2. I juleaftenscenen tilspidses en række modsætninger, og nogle persontegninger bliver tydeligere.
SvarSletHvad er de vigtigste elementer i juleaftenscenen?
Afbildning af Bai: ”- Skaal min go’e Bentzen – det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han. Han blev ved at fylde i.” (s. 32, l. 13-14) – drikker meget.
Tydeliggørelse af Katinkas undertrykte følelser for Huus: ”Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen have tænkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden. Hele tiden.” (s. 33, l. 34-36).
Juletræet: Frøken Jensen fortæller sin ulykkelige kærlighedshistorie til Katinka: ”Det var en ganske simpel Historie om en Kærlighed, som ikke var blevet gengældt. Hun havde troet, det var hende, og saa var det hendes Veninde” (s. 34, l. 3-5). I takt med, at historien ender ud i gråd får Katinka en ubehagelig og uhyggelig følelse omkring det snart udbrændte juletræ: ”Katinka slap Frøken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Træ.” (s. 34, l. 21-22).
Hvorfor røres Katinka af frk. Jensens kærlighedshistorie?
SletKatinkas undertrykkelse:
SletI og med hun tænker meget på ham, kunne det ikke bare være fordi hun godt kan lide ham?
Hvor fra har I at det er undertrykkelse?
NYTÅRSFESTEN:
SvarSlet1. Hvorfor afholdes nytårsfesten i præstegården? Det hænger åbenbart sammen med den funktion præsten og præstegården har på egnen.
Det er det traditionelle samfund, hvor præsten er den der stadig har den største autoritet. Indbyggerne i byen vælger at holde deres nytårsfest i præstegården, eftersom den ofte kommer til at fremstå som et midtpunkt i den lille by. Præstegården er på samme tid med til at binde byen sammen. Den fungerer som midterpunkt eftersom præstegården også er centrum for det kulturelle liv i byen. Der lever ikke så mange veluddannede mennesker i den lille by, og derfor har præstegården fået rollen som kultur i det lille samfund.
Under nytårsfesten i præstegården bliver der afholdt nogle forskellige lege, som skal gøre aftenen mere underholdende.
Den første leg gæsterne i præstegården leger hedder Ordsprogsleg. Legen går ud på at klæde sig ud og udfører en form for skuespil; ”Frøken Agnes spillede tyk mand i husmandens benklæder og bagefter grønlænder med Katinka til grønlænderkone”, (s. 38 ll. 7-8). Under legen danser man også, hvilket giver folkene en undskyldning for at komme tættere på hinanden og det modsatte køn.
- Der er dog ikke, til at starte med, mange mænd med til at lege Ordsprogsleg. De fleste af mændene sidder i et andet rum og spiller kort. I mændenes er spillene lidt mere seriøse.
2. Giv en karakteristik af de lege, man leger til nytårsfesten. Er der fællestræk i legene?
SvarSlet- Der er en seksuel undertone i alle legene. De legede en leg hvor de skulle kysse hinanden, for at komme tæt på hinanden. Den anden leg var ”ordsprogsleg”, hvor de skulle spille forskellige roller. De leger blindebuk, hvor Katinka fanger Huus.
Hvilken betydning har det for resten af nytårsfesten at alle legene har en seksuel undertone?
Slet3. Giv en karakteristik af Katinka og Huus under legene. Hvilken bevidsthed har de på dette tidspunkt om deres kærlighed, og hvordan kommer denne bevidsthed til udtryk?
SvarSlet- Huus er mere bevidst om det end Katinka, og de kysser ikke hinanden, da Huus mener at det vil være for åbenlyst. De er meget afslappet ind til de står i en situation hvor de kunne blive afsløre, så de prøver t skjule at der er en gnist mellem dem.
4. Gennem de forskellige lege udtrykkes miljøets forhold til det kropslige/ det seksuelle. Prøv at karakterisere den åndelige (kulturelle og politiske) bevidsthed i byen gennem en karakteristik af den hjemvendte student og folks reaktioner på hans tale om Brandes.
SvarSlet- Miljøet skildrer et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle. Ulykkelige ægteskaber, forbudt kærlighed og et tydeligt skæl mellem mænd og kvinder, danner ramme for den lille by og dens indbyggere. Byens samlepunkt lader til, at være Bais togstation, dog rejser få (hvis overhovedet nogen, med undtagelse af søstrene Abel) til og fra byen. I denne historiske tid, var især kirken i centrum. Dette udspiller sig også tydeligt i det lille lokale miljø, hvor præstens ord altid er det sidste og præstefamiliens hjem er samlested ved højtider og festlige lejligheder. Præsten gøres dermed den største autoritet i det lille samfund. Bred politisk-, kulturel- og videnskabelig forståelse er heller ikke udbredt blandt folkene, i den lille landsby. Dette ses især i stykket, hvor Studenten vender hjem ”Jeg kalder hele retningen den ægteste frugt af vor mægtige Brandes… Af aandsfriheden. – Brandes, det er jo ham jøden, siger frøken Helene. Der er ikke blevet anden forestilling tilbage om ”åndsfriheden” – på møllen” (s. 41, l. 17-21). Georg Brandes var på dette tidspunkt et velkendt litterær kritiker, der i dag betragtes som det moderne gennembruds fader og blandt andet kendt for ordene ”Gud er død”. Det er altså kun studenten fra København, der kender til den litterære revolution der er ved at ske uden for det lille lokal samfund.
Korrektion: Det er ikke Brandes som er ophavsmand til vendingen "Gud er død"
Slet5. Giv med udgangspunkt i spørgsmål 1-4 en samlet karakteristik af det miljø romanen udspiller sig i. Giv også en karakteristik af centrale karakteristika ved de mennesker som lever her.
SvarSlet- Hvorledes skal Katinka placeres/bestemmes i forhold til det miljø, hun lever i?
Byens miljø minder om et typisk småt landsbymiljø. Sladderen går rundt og alle ved alt om hinanden. Byen er meget lukket og gammeldags, der er ingen kontakt til omverdenen og præsten styrer samfundet. Præsten styrer samfundet da han har bedst kendskab til omverdenen, fordi han får gæster som ikke er fra byen. Som følge af at samfundet er lukket, har indbyggerne også en del tilfældes, de er alle ulykkelige. For eksempel er Katinka og Huus ulykkelige, fordi de har følelser for hinanden, men de kan ikke få hinanden. Agnes Linde lider samme skæbne som Katinka og Huus. Frøken Jensen er ulykkelig, fordi der ikke rigtig er nogle som har kunnet lide hende, og Bai er ulykkelig , fordi hans kone ikke vil være sammen med ham. Miljøet er også karakteriseret af at skæbnen bestemmer over indbyggerne. Katinka gifter sig med Bai, da Katinkas veninde sagde at de passer godt sammen, hun gifter sig ikke af lyst. Kvinderne havde ikke så mange friheder, og var nødsaget til at blive hos sin mand, hvorimod mænd havde mere frie tøjler, f.eks. Bai som er utro med flere forskellige kvinder. Katinka kan derfor ikke komme ud af ægteskabet med Bai, fordi samfundet ikke tillader det.
1. Er det rigtigt at sige at "præsten styrer samfundet"?
Slet2. Hvordan afgør I at også Bai er ulykkelig?
Er det sådan at det er Katinka der ikke vil være sammen med Bai, og ikke omvendt? Hvor ses det at Bai er ulykkelig?
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletGifter Katinka sig kun med Bai, fordi en veninde sagde de passede godt sammen? Og hvordan vises det i teksten at Katinka ikke gifter sig af lyst?
Slet6. Hvilke centrale temaer behandler Bang i denne scene?
SvarSlet- Forfatteren Herman Bang belyser nogle forskellige centrale temaer i nytårsscenen. Temaerne som er mest centrale i nytårsscenen er kærlighed og venskab. Dette ses, da Ida-Yngst flirter med løjtnanten. Der er også ulykkelig kærlighed i scenen, da Huus er forelsket i Katinka. Men Katinka ikke viser sine rigtige følelser overfor ham. Et andet tema i scenen er venskab samt fællesskab. Da alle i nytårsscenen er venner og hygger sig sammen til festen, mens de leger forskellige lege.
Hvad blev der af litteraturlisten?
SvarSlet