tirsdag den 8. april 2014

I. Kapitel 1

15 kommentarer:

  1. 1.Giv en kort karakteristik af de enkelte personer, vi møder på perronen - med fokus på søstrene Abel, deres mor og frøken Jensen.


    • Stationsforstander (Bai) – Står og ryger cigar og han er stram i tøjet. Han er forhenværende løjtnant og han er gift med fru bai (Katinka). Han har en datter i Ålborg med en kvinde han har haft en affære med. Derudover elsker han at spille l’hombre og han snorker når han sover.

    • Fru Bai (Katinka) – Gift med Hr. Bai, som hun ikke nogle børn med. Katinka elsker at spille klaver og se på togene, derimod interesserer Katinka sig ikke for politik. Katinka fik en slem hoste i foråret, som resulterede i, at hun blev mere og mere mager. Katinka tænker tit tilbage på sin barndom og gamle minder. Katinka har været gift med Bai i 10 år.

    • Familien Abel – De er på stationen for at hente Ida der kommer med toget fra København. De to piger (Ida og Louise) tilbringer skiftevis 6 uger hos en tante i København. Enkefru Abel kalder dem for sine to små kyllinger. Enkefru Abel vil helst have sine piger hjemme, men når de så er hjemme skændes de for det meste bare. De har ikke mange penge og alt deres tøj er slidt og ødelagt. Da Ida skulle til København fik hun alt det fine tøj med.

    • Frøken Jensen (lærer) – Sætter ikke pris på præstens datter (hun kan ikke lide hende) – taler ubeskriveligt korrekt til Agnes (muligvis fordi hun ikke kan lide hende, og derfor ser ned på hende). Har konflikt med Præsten der har sagt at hun ikke er en god lærer. Er meget ensom og har kun hunden Bel Ami.

    • Proprietær Kjær – skal have en ny forvalter som er Huus.

    • Forvalter (Huus) – de venter på at han kommer med toget. Han er ny og skal arbejde for Kjær. De unge piger i byen synes han er interessant og ser godt ud.

    • (Madsen) – forvalter hos Kjær, men har fået Tyfus og skal erstattes af Huus.

    • Bentzen – hjælper Bai ved banen.

    • Kapellan (præsten) – har en datter som hedder Agnes. Han mener ikke at Frk. Jensen er en god lærer og har også sagt det til hende.

    • Agnes (Præstens datter) - har noget kørende med Andersen og de har deres eget sprog når de er sammen med andre.

    * Andersen – Hjælper præsten og har noget kørende med Agnes (præstens datter)

    SvarSlet
    Svar
    1. To af de personer som I karakteriserer er den samme - hvem?

      Slet
  2. 2. Med udgangspunkt i dette skal I karakterisere miljøet, som historien foregår i. Hvilke sociale forhold/ forskelle eksisterer; hvorledes leves livet/hverdagen; hvilke værdier hersker i det lille samfund?

    •Det er et meget lille samfund der har alle sociale klasser repræsenteret. Kjær og Bais som er velhavere og har godt med penge, Præstens og frk. Jensen der ligger i midten og Abels der næsten ingen penge har.

    •De kender alle sammen hinanden og mødes tit for at få den seneste sladder. Stationen spiller en stor rolle i samfundet og fungerer som mødested og er det sted der trækker flest penge ind. Det ses blandt at alle kender alle, og at der bliver snakket om hinanden, da Katinka snakkede med hendes mor om Ida Levy: “-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat...”(p. 18 l. 25-26). Moren og Katinka snakker altså om de andre indbyggere i landsbyen, både på godt og ondt.

    •Deres hverdag er meget monoton og kvinderne især, laver det samme hver dag. Igen spiller stationen en ret stor rolle, da faste togtider trækker folk til og der bliver snakket om hvem der kommer og hvis toget er forsinket. Det ses blandt andet på Katinka, at hverdagen er meget ensformig, da der beskrives at flere år går, og at det samme foretages dag efter dag: “Aaret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og hun spurgte nyt”(p. 21 l. 17-19) Her ses det blandt andet også at stationen er en samleplads i landsbyen, hvor folk kommer til og fra byen.

    •Værdier der hersker i samfundet er at mødes og snakke sammen. Folk samles ofte hos enten Bais eller Præstens og hygger sig sammen. Folk stoler på hinanden og har hver især deres forhold med forskellige folk og respekterer hinanden til trods for forskellige samfundsklasser.

    •Der er også visse konflikter i samfundet når de er så tætte som de er og går op og ned af hinanden hele tiden. Der er blandt andet konflikt mellem Frk. Jensen og Har Linde - Linde har sagt at hun ikke er en god lærer og hun er meget såret over det. Konflikten ses da der pastoren fortæller frk. Jensen, at hun ikke har styr på sine ting: “De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor sender Forældrene deres Børn i Friskolen. Jeg skal sige Dem, Frøken Jensen, hvorfor Forældrene sender deres Børn i Friskolen, fordi Frøken Sørensen kan sine Ting, det havde Pastoren svaret.”(p. 15 l. 17-21). Pastoren fortæller altså, at frøken Sørensen kan sine ting bedre end frøken Jensen, og derfor flytter forældrene børnene over til friskolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. En korrektion: den passage hvor Katinka taler med sin mor om Ida Levy, foregår i et flashback til Katinkas barn- og ungdom. Da boede hun i en anden by.

      Har I et bud på hvem der er den førende/ de førende i det lille samfund?

      Slet
    2. Mener I at samfundsklasserne skildres på en god måde i "Ved Vejen"?

      Slet
  3. 3. Frøken Jensen er gammeljomfru. Hvordan er hendes liv, hendes længsler og hendes fremtid?
    Hvilken funktion har hunden, og hvorfor er den som den er?
    Overvej nattescenen - hvor hun "hænger fletningerne op på spejlet". Hvad vil Bang fortælle os med den scene; hvorledes virker den impressionistiske teknik her indirekte karakterafslørende?

    • Frøken Jensens liv er meget ensformigt og den eneste hun rigtig har er Katinka og hendes hund Bel Ami. Hun går i skole og underviser og når hun kommer hjem venter hunden på hende. Hun længes efter at være sammen med andre, at være anerkendt og længere oppe i hierarkiet, fordi at præsten har givet udtryk for at hun ikke er god til sit arbejde og det har givet hende lavt selvværd. Dette ses at præstens kommentar om at hun ikke er en god nok lærer, da frøken Jensen er alene om aftenen: “Frøken Jensen sad og græd i sin Krog. Det begyndte at blive mørk, og til sidst rejste hun sig og gik ud i Køkkenet. Hun tændte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over i Hjørnet af Køkkenbordet og satte Brød og Smør frem foran den enlige Tallerken.” (p. 15 l. 25-29) Det ses altså her, at frøken Jensen græder når hun er alene, og der beskrives at hun er ensom med ordene “enlige Tallerkener”.

    • Hunden er en del af hendes liv, som hun betragter som hendes eget barn. Dette understreges også af at Frøken Jensen bærer rundt på hunden som et barn, i stedet for at lade den gå selv. Når Frøken Jensen er sammen med andre sætter hun dog hunden ned, fordi hun ikke vil vise, at hun er ensom og er tæt knyttet til en hund.

    • Da Frøken Jensen hænger sine fletninger op er det egentlig hele hendes facade hun tager af og man ser den rigtige hende. Ved så diskret at skrive at hun hænger fletningerne op, bruger Bang en af de impressionistiske teknikker der viser at hun vil være en anden, uden egentlig at sige det direkte. Bang skriver også at hun går rundt i huset med et lys og kigger efter i alle kroge, og det viser igen at hun er en dame der er bange for at være alene og er usikker på sine omgivelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overvej hvad 'hår' symboliserer.

      Slet
    2. "Når Frøken Jensen er sammen med andre sætter hun dog hunden ned, fordi hun ikke vil vise, at hun er ensom og er tæt knyttet til en hund". Hvad siger dette om Frøken Jensen?

      Slet
  4. 4. Med udgangspunkt i det lille retrospektive afsnit om Katinkas barndom, ungdom og hele nuværende tilværelse, skal du forsøge at give en karakteristik af hendes liv og hele livssituation.
    Hvorledes er forholdet til Bai - følelsesmæssigt og seksuelt?
    Hvorfor er de to egentlig blevet gift?

    • Katinka var den yngste i en stor børneflok og da alle var flyttet hjemmefra og faderen var død, var hun moderens yndling og det har haft den virkning at Katinka er blevet lidt af en ener. Hun har veninder, men det virker som om de har været en mindre del af hendes liv, og at de ikke rigtig kendte hende så godt, da de drillede hende med Bai. Hendes forhold til Bai var meget umodent og hun var ikke vant til den form for opmærksomhed fra en mand, så derfor tolkede hendes venner og hendes mor Katinkas generthed og usikkerhed som interesse for Bai. Hendes ægteskab blev på den måde mere eller mindre planlagt af hendes mor. I starten af deres ægteskab var hun meget skræmt, men efterhånden fandt hun det som sin pligt, at være sammen med Bai og hun tilpassede sig ægteskabets rammer. Efterhånden havde han lyst til at være sammen med hende, men så skubber han hende væk fordi hun keder ham og deres forhold fungerer derfor ikke, fordi der hele tiden er en af dem der ikke vil være sammen med den anden.

    • Grunden til at de til at starte med blev gift var, at det at blive gift var noget man gjorde dengang og at det gav en vis status. Katinkas mor ville gerne have hende giftet, for at sikre Katinkas fremtid, så hun ikke blev helt alene og gammeljomfru.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor er Katinka skræmt i starten af sit og Bais ægteskab?

      Slet
  5. 5. Sammenlign nattescenen (frøken Jensen går i seng) med nattescenen (Katinka går i seng) og overvej om man i disse to scener kan aflæse fællestræk i de to kvinders skæbne.

    • I begge scener er kvinderne ensomme og på en eller anden måde alene. Frøken Jensen er bogstavelig talt alene og er trist, men til trods for at Katinka er gift, virker det som om de to kvinder er i samme situation. Bai lægger sig altid til at sove inden Katinka kommer i seng og på den måde er hun alligevel alene. De to kvinder minder i det hele taget meget om hinanden. De er meget ens som personer og er lidt indadvendte og holder deres tanker for dem selv, og hvis Katinka ikke var blevet gift med Bai, ville hun være endt helt alene ligesom frøken Jensen. Dette ses da Bai og Katinka skal til at sove, da Katinka svare på en beskeden og stille måde: “Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse før Ordene kom.” (p. 25 l. 2-4). Det er altså for det meste Bai, som holder samtalen i gang.

    SvarSlet
  6. 6. Forsøg med udgangspunkt i karakteristik af de kvinder, vi er blevet præsenteret for i kapitel 1, at beskrive kvindernes livssituation.

    • Kvindernes liv gik ud på at skulle tilpasse sig hverdagens normer, hvilket gjaldt ægteskab, husholdning osv. de var ikke decideret undertrykte, men der blev forventet visse ting af dem og de havde deres faste pladser i samfundet. Et eksempel på kvindernes faste pladser er Katinka i sig selv. Katinka bliver hos Bai selvom han har været hende utro og på ingen måde viser interesse for hende, på daværende tidspunkt gik en kvinde ikke bare fra sin mand, da kvinder selv ikke kunne søge skilsmisse og efterfølgende ville have svært ved at blive gift igen.

    • Det blev forventet at kvinderne skulle holde hus, passe godt på børnene og repræsentere huset overfor de andre i samfundet for at give familien bedre status. Man kan derfor sige at kvinderne levede et facadeliv overfor andre og at de udadtil skulle være perfekte og opvarte manden.

    SvarSlet
    Svar
    1. I fokuserer primært på Katinka. Hvad med de andre kvinder - fx. frk. Jensen og Ida og Louise Abel?

      Slet
  7. Litteraturliste

    •Bang, Hermann: Ved vejen og Sommerglæder, Gyldendals Tranebøger 1981

    SvarSlet
  8. Hvem er det der "bestemmer" i det lille lokal samfund, hvem er den mest autoritære figur?

    SvarSlet