tirsdag den 8. april 2014

IV. Kapitel 5-7

14 kommentarer:

  1. Kvindernes skæbne og deres betydning for Katinka

    Svigerinden Marie
    Svigerinden er gift med Katinkas bror, Kristoffer. Hun er en rar, lille kone. Hendes liv går ud på, at bringe børn til verden og amme. Hun er ustruktureret, hvilket kommer til udtryk på side 85 med at maden aldrig blev færdig til rette tid, og at der altid var få tallerkener. Hun sagde altid: “Ja hvad skal jeg gøre, Kristoffer; og så’ hjælpeløs ud.” s. 85 , hvilket siger om hende, at hun ikke kan tage beslutninger på egen hånd. Derudover er Marie også hjælpeløs, som kan ses, da Katinka tager hjem, og Marie bryder sammen.
    Thora Berg
    Thora Berg er en gammel veninde af Katinka. Hun er gift med en Kaptajn ved navn Dahl, og sammen har de har fire børn. Derudover har de fem drenge boende mod betaling.
    Thoras udsende er beskrevet på S. 87: Thoras ansigt er blevet ældre: strammet i alle linjer, gult og spidst mod hagen, samt urolige øjne med tiden. Thora har en gul kjole på, samt en kort og stumpet fløjls trøje.
    Frøkenen (ældre):
    Hun har aldrig været gift og bliver derfor kaldt Frøkenen. Og så har hun en kat til at holde sig med selskab. Med Frøkenen, snakker Katinka om Huus, men det eneste Frøkenen svarer er , at Huus-familien er en rar familie.

    Det kvinderne har tilfælles er ,at de alle er blevet ældre. Frøkenen er direkte gammel, mens de andre virker gamle, fordi de er blevet så slidte af at have børn. Børnene bliver her set som en dårlig ting (s.87), på grund af den påvirkning, som de har haft på kvinderne. Dette kan betyde, at Katinka skal være tilfreds med sig selv, og ikke tage sin barnløshed som en negativ ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv at finde beskrivelsen af den unge Thora og sammenlign med det billede I giver af hende i jeres svar.

      Slet
  2. Katinka og Agnes samtale om kvindevilkår

    - “Hm, sagde Agnes saa mange Chancer har vi “Kvinder” egentlig ikke; de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter paa at blive begravet …” (S. 98) Her siger Agnes noget om kvindernes vilkår: kvindernes lykke er at blive gift, og det går de og venter på i mange år. Når de så er blevet gift, så er der kun døden tilbage. Det er mændene, som lever livet, og ikke kvinderne. Agnes er Det Moderne Gennembruds stemme. Hun siger indirekte, at livet som gift ikke er den romantiseret udgave, som bliver fremstillet - det er langt mere råt og hårdt.

    Katinkas skæbne passer med dette udsagn: Hun er gift, men hun er ikke lykkelig i sit ægteskab. Eftersom hun ikke kan få børn, og eftersom at hun tror, at rolle som moder er lykken (hun er desuden ulykkeligt forelsket i Huus). Hun venter bare på de sidste fem og tyve år. Også de kvinder, vi møder i hendes fødeby, passer ind i billedet - de er blevet gift, og har fået børn. De har altså udført deres formål i livet, og venter nu bare på at dø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uddyb jeres svar ved at inddrage de to Abel-frøkener

      Slet
  3. Fremstilling af mænd og kvinders forhold i Ved Vejen

    Ida Yngst og det unge postbud er meget forelskede, og virker som om, at de rent faktisk kan lide hinanden. De har selv valgt hinanden. De har et rigtigt nyforelsket forhold, hvor de uafladeligt er i haven, og kommer fortumlede ud fra forskellige små gemmesteder. Det står i kontrast til de andre forhold i bogen, hvor kvinderne enten er ulykkeligt gift eller slet ikke gift. De har heller ikke børn endnu, og det er børnene, som i de fleste forhold i bogen har slidt på kvinderne. Det virker som om, at der er gensidigt respekt i Ida Yngst og postbudets forhold.

    Katinkas interesse som husmor

    Katinka er alvorlig syg, hvilket ikke er gået op for hende i starten af kapitlet, hvor hun virkelig lægger alle sine kræfter i at gøre Bais fødselsdag god. Katinka er lige kommet hjem fra sin barndomsby, hvor hun har oplevet “rigtige” husmødre, som virkelig giver den hele armen hver dag. Dette har gjort Katinka opmærksom på, at hun ikke rigtig har været en rigtig kone overfor Bai, og derfor gør hun alt hvad hun kan, for at gøre hans fødselsdag god, inden hun ikke kan mere og lægger sig syg.

    Katinka græder

    Krokonen snakker med Katinka omkring Bai, og hans forhold til pigen på kroen. Katinka græder, fordi hun finder ud af, at Bai har en affære med denne kropige uden, at hun vidste det. Grunden til at Katinka er lykkelig, kan skyldes, at hun selv er forelsket i Huus, men dels også, fordi hun og Bai ikke har haft, det bedste ægteskab. Hun behøver ikke at have en skyldfølelse over, at de ikke har haft et godt ægteskab, da Bai, som har en affære med krokonen, ikke fortjener det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har I overvejet om den megen mad Katinka laver, kunne være et symbol på et eller andet?

      Slet
    2. Hvorfor prøver Katinka så ihærdigt at gøre Bais fødselsdag god, hvis deres ægteskab ikke er det bedste? Prøver hun på at få hans opmærksomhed, og dermed også chancen for at ægteskabet kan blive bedre?

      Slet
    3. Hvorfor burde Katinka ikke have skyldfølelse? Kunne hun ikke selv være skyld i det hele?

      Slet
  4. Afslutningsscenen i Ved Vejen

    En kort resume:
    Agnes kommer hjem igen og besøger Katinka, som er dødssyg. Agnes sidder hos Katinka for at holde hende med selskab, og spiller også lidt klaver for hende. Katinka siger, at hun vil have sangen fra sit bryllup sunget ved hendes grav. Agnes bliver vækket midt om natten af et bud, som siger, at Katinkas tilstand er blevet stærkt forværret. Agnes skynder sig hen til huset, hvor hun hjælper med at holde Katinka fast, indtil lægen kommer. Katinka beder Agnes om at spille en melodi, men Katinka kan ikke længere høre. Efter en længere periode med flere kramper, dør Katinka til sidst.

    Katinka bliver i dette kapitel rigtig syg. Hun hoster og har færre og færre kræfter. Bai virker mere omsorgsfuld overfor Katinka, dog med en afstand. Bai flytter op på loftet for at kunne få sin nattero, fordi Katinka hoster så meget. Agnes er den, som virker mest berørt over Katinkas tilstand. Hun spiller ofte for hende lige indtil, at Katinka ikke længere kan høre klaveret.
    Mens Katinka er sammen med Huus, oplever hun solen på forskellige måder.
    “Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han.
    Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et mægtigt gyldenrødt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser - om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som Øer i det store Hav … Og saa, lidt efter lidt, sagde han, stod alle Bjergtoppe i Brand … Og saa kom Solen. Og sted. Og fejede Mørket ud af Dalene som med en stor Vinge.(s. 47)
    “Billedet var ikke slet. Blinkende Sol laa over Golf og Strand og Stad.” (s.69)
    I slutningen af kapitel 6, ser Katinka solen. Det minder hende om disse forskellige oplevelser hun har haft sammen med Huus. Ved den første, får vi at vide, at Huus elsker brændende solopgange, og i det næste citat kigger de på et billede af Golfen ved Neapel, hvor Huus har været i to måneder og sejlet. Katinkas sidste tanke går derfor til Huus, da hun ser solen og bjergene.
    Et symbol er salmen, der går igen i kapitlet, og er tvetydigt. Den kan tolkes som hendes kærlighed til Huus:
    “Ja - det er Gammen
    At leve sammen
    Hvor Arneflammen
    Er Kærlighed”. (S. 129)

    Det kan samtidig også tolkes, som om hun begraver sit ægteskab med Bai,ved at bruge bryllupssalmen ved sin begravelse.
    Hun er afklaret med, at hun skal dø. Hun har planlagt sin begravelse. Hun synes, at hun kan dø i fred, for nu har hun oplevet kærligheden med Huus.


    Afslutningen i bogen
    Det sidste kapitel har den funktion, at den skal afslutte bogen. Den skal vise, hvordan de forskellige karakterer kommer videre efter Katinkas død med særligt fokus på Bai. Bai tager til København blot 12 dage efter Katinkas begravelse. Det viser, at der ikke var de store følelser mellem Katinka og Bai, da han ikke rigtig viser sin sorg. Bai bliver hurtigt ombejlet af Louise-ældst, da han kommer hjem fra København, og han viser også interesse for hende. Dette er meget naturalistisk skrevet, da det viser, at Bai kun er styre af sine lyster og ikke sine følelser. Agnes derimod virker meget mere påvirket over Katinkas død, og sidder til allersidst i romanen, og spiller en sørgelig melodi.


    Litteraturliste:

    Bang, Herman: Ved vejen, 1886

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor tager Bai til København? Undersøg det dobbelte formål?

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Hvad fortæller det om deres ægteskab at Bai flytter op på loftet, på grund af Katinkas hosten?

      Hvad fortæller det os om Bai som person, at han kort efter Katinkas død viser interesse for Louise-ældst?

      Slet
    4. Opnåede Katinka det hun ville i livet i forhold til kærligheds og- familielivet, eller nåede hun kun at opleve det utroværdige i form af et facadebetonet ægteskab med Bai?

      Slet
  5. Hvad viser det om Bai og Bai og Katinkas forhold, at han vælger at flytte værelse, fordi Katinka hoster i stedet for at blive og passe på hende, når hun er dødsyg?

    SvarSlet